Ligestilling i Danmark: overstået kapitel eller tid til re-booting ?

I Danmark kører kønsdebatter ofte af sporet og bliver til ukonstruktive skyttegravskrige, der leder til de samme diskussioner af, hvorvidt ligestilling overhovedet er værd at diskutere. Et væsentlig problem i den danske ligestillingsdebat synes at være, at hovederne på mange debattører er stukket ned i papirsposer påskrevet ”i Danmark har vi alle lige muligheder”. Herved bliver det svært at problematisere, at nogle grupper i det danske samfund faktisk har nogle privilegier som andre ikke har adgang til. Og, at privilegier altid opnås på andres bekostning. I Friktion håber vi på at kunne bidrage til den kønsdebat, der krøller papirsposen, så larmen bliver så uudholdelig, at posen bliver taget af, eller går i stykker undervejs. Først når øjne og ører bliver åbnet for, at her stadig er noget at tale om, vil vi faktisk kunne skabe et mangfoldigt samfund med reel lighed.

I Danmark mangler politikerne viljen til ambitiøs (feministisk) ligestillingspolitik, som tør at sparke til indgroede forestillinger og gennemfører tiltag, der for alvor forandrer samfundet. Vores nuværende regering gik til valg på at indføre øremærket barsel til mænd, kønskvotering i bestyrelser og forbud mod sexkøb – tre ligestillingspolitiske initiativer som endda blev indskrevet i regeringsgrundlaget, men siden er blevet droppet. Uanset hvad man så ellers synes om de konkrete forslag, så er det bemærkelsesværdigt, at regeringspartierne ikke gennemfører den ligestillingspolitik, som mange kæmpede for, da de var i opposition, når de faktisk har flertallet til det.

Ligestillingsministeriet er i øjeblikket ved at ændre fokus fra en kønsproblematik til en mangfoldighedsløsning. Bredere inklusion og et mangfoldigt samfund kan vi som feminister naturligvis kun støtte op omkring. Men – og der er et stort men – med sit sigte på ligestilling som en global problematik, springer dansk ligestillingspolitik et par led over i udviklingen henimod et mangfoldighedsparadigme: For der er faktisk ikke kønsmæssig ligestilling i Danmark, hverken i livs-lønninger, repræsentation eller familie- social og erhvervspolitik. Og det, mener vi ikke, kan opnås, hvis man holder op med også at tale om kønsligestilling som en national problematik. Komplet ligestilling er vist ikke opnået ret mange steder i verden, men i dansk politik er der på nuværende tidspunkt ikke engang konsensus om, at reel ligestilling er værd at stræbe efter. Stats-feminisme er et skældsord og i denne sammenhæng bliver svensk og norsk ligestillingspolitik holdt op som skræmmebilleder. I Danmark er feminisme f-ordet hos store dele af beslutningstagerne.

Det, der taler for Ligestillingsministeriets nye mangfoldighedstilgang, er chancen for, at feminismen kan vise, at den ikke kun handler om hvide, bedrestillede kvinders ret til ikke at barbere bikini-linjen. Feminismen i Danmark er blevet trængt op i en krog i debatten, hvorfra den ikke kan tale globalt, generelt eller solidarisk. Danske feminister kan ikke kræve noget, for de har allerede fået det hele – og har kastreret manden i processen. Standpunkter og debatter kommer ingen vegne, fordi feministen først skal bekende, at hun faktisk elsker sex med mænd, og hader alt, der emmer af kønsneutralitet. Hvis feministens privatsfære ikke harmonerer med disse præferencer, bliver hun dis-kvalificeret fra at deltage i en debat om generel ligestilling.

Der er imidlertid grøde i både aktivistiske og akademiske feministiske kredse. Friktion er en del af denne gryende remobilisering af feministiske kræfter. Efter 10 års liberal-konservativ tornerosesøvn må vi erkende, at valget i 2011 og en ny centrum-venstreregering ikke har ændret meget ved den førte ligestillingspolitik. De brudte valgløfter har vækket os – ligestilling kommer ikke af sig selv, fordi vi stemmer. Vi vrister os fri af skuffelserne og arbejder fra undergrunden i anti-sexistiske kollektiver og bevidstgørende fora. Det momentum som feminismen kulturelt har i Danmark lige nu er båret af en tro på foranderlighed. Man kan kalde det hipsteri eller en flirt med at være anti-establishment og seksual-smart. Men det engagement og den bevidsthed som ligger i fx Kvinde Kend din Krop, Feministiske Forældre, Selskab for Ligestilling, Friktion og mange andre grupper on og offline er ikke en modebølge. Det er en modbølge til den individualiserede og fatalistiske man-er-sin-egen-lykkes-smed-doktrin.

Friktion er glade for at være en del af det nordiske magasin-netværk NordFem, som giver os kollegial støtte, inspiration og mulighed for at deltage i Nordisk Forum. Friktion håber, at også det nordiske samarbejde på ministerielt niveau vil have en positiv effekt på ambitionerne i den danske ligestillingspolitik. Der er meget at lære, Manu Sareen.

 

Af Friktion, magasin for køn, krop og kultur

Friktion är en ny dansk feministisk webtidskrift. Första numret kommer ut på i januari 2014.