Selvstændig og initiativrig studerende søges til frivilligjob indenfor strategisk PR & kommunikation
MCI Copenhagen, Kommunikations- Konference & Event bureau søger på vegne af Nordiskt Forum- www.nf2014.org en frivillig studentermedhjælper til vores danske kontor i Brøndby.
Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde virkelig relevant indhold for en kommunikationsstuderende, som kommer til at arbejde med strategisk PR og kommunikation, fra kontoret i Danmark, i forbindelse med Nordisk Forum, som afholdes i Malmø i juni 2014. Vi forventer at du kan arbejde 5-10 timer om ugen frem til ca. 1. juni og ret intensivt umiddelbart op til og under konferencen den 12-15. juni 2014, hvor du vil blive end af presseteamet. Der vil være mulighed for faglig sparring med erfarne kommunikations- og eventmedarbejdere. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi forventer:
Da arbejdet ikke er klart defineret, lægger vi vægt på at du har interesse for samtlige faser i udviklingen og implementeringen af en mediestrategi, og at du vil være med til at skabe jobbet – så får det også værdi for dig senere hen. Desuden lægger vi vægt på du har kendskab til PR, og er stærk på de sociale medier. Da vi ikke har mulighed for at honorere dig økonomisk, beder vi dig om at se værdien af at prøve teorierne af i praksis, tilegne dig relevant erhvervserfaring samt have muligheden for at skabe et professionelt netværk.
Send venligst ansøgning via mail til copenhagen@nullmci-group.com
For spørgsmål, kontakt Projektkoordinator Mette Damgaard Petersen på tlf: 70 222 130
MCI Copenhagen, Vestre Gade 18, Brøndbyøster, 2605 Brøndby